Thunder and Lightning mp3 | flac |

Fire år er gået siden Rock Nalle, der nu slet og ret optræder under navnet Nalle, udsendte sin comeback-CD ”Never2Late”. Det er aldrig for sent - og det var det heller ikke for Nalle, der fyldte 60 år den 10. april i år.

Efter nogle år ”off the record” vendte Nalle tilbage til rampelyset, og siden har han slidt ikke så få millimeter af de danske veje på vej til og fra de utallige koncerter i både ind- og udland, han siden har givet. Som en naturlig følge heraf, udsendte han i 2001 live-CD’en “Live On Tour”.

De, der huskede Nalle fra 60’erne og 70’erne tog imod ham med åbne arme. En ”gammel ven” var vendt hjem til sit rette element: Scenen. Herfra blev han også hyldet af nye generationer, der lod sig rive med af hans store og følelsesfulde stemme.

En tændt og engageret Nalle udsendte i 2003 et nyt album, der helt i tråd med hans genfundne livsglæde og overskud har fået titlen ”It’s A Wonderful Life”. CD’en har fået sin titel efter den betagende smukke ballade, der afslutter pladen, som rummer et sandt festfyrværkeri af cover-sange og tre helt nye sange skrevet specielt til Nalle. Herligheden åbnes med Toni Colemanns rocker ”I Got A Thing” efterfulgt af Hans Theessinks heftige ”Doctor Doctor”, der ligger meget fint til Nalles stemme.


NALLE & THE NEW BIG SOUND

| forrige side

Blandt de øvrige sange kan fremhæves Luther Allisons ”I Wanna Know”, Kenny Waynes ”Nadine” og den hudløst smukke ballade ”Dont Want To Love You” skrevet af Delbert McClinton. CD’ens to andre nyskrevne sange – ”Long Gone Dream” og ”Thunder & Lightning” er skrevet til Nalle af Martin Højbye.

”It’s A Wonderful Life” er indspillet i Lundgård Studiet i Vejen. Den er produceret af guitaristen Knud Møller, der sammen med teknikeren Morten Eriksen har formået at finde alle Nalles styrker. Styrker, der med CD’en tilføres nye nuancer, også på grund af det engagerede og loyale hold musikere, han har haft omkring sig i studiet. Udover Knud Møller på guitar medvirker Jesper Haugaard (bas), Rene Dam (trommer), H.C. Nielsen og Martin Jønson piano.

LIVE har Nalle aldrig været bedre - han elsker at stå på scenen sammen med dem, han elskerallermest, nemlig sit publikum . På setlisten er stadig klassikere som “midnight hour”, “Goe gamle fru Olsen “ og “Min Amanda “. Med sig live har Nalle The new Big Sound - et band der i den grad får musikken ud over scenekanten

NALLE/ Vokal

Jens Pedersen/ TROMMER

Sune Hånsbæk/ GUITAR

Jacob Skytte/ BAS

DR.No / PIANO/ORGEL

ULRIK BUST / SAX